Man kan altid diskuttere, hvor stort og omfangsrigt ens areal og område med stoffer til at sy med blandt andet skal være, før man kan kalde det et depot.

Som sådan er der jo ikke en definition på, hvor stort et depot egentlig er, men en overvejende del mener, at der er tale om et større kammer, hvor man har opmagasineret det, som man skal bruge.

Det kan svare lidt til den gammeldags opfattelse og tankegang med, at man for eksempel havde et forrådskammer eller opbevaringslokale, hvor man havde fyldt op med de ting, som man ikke skulle bruge lige nu, eller som man gemte til regnvejsdage, eller når høsten var i hus, da man så ikke kunne få de givne ting friske om vinteren, som man kunne om sommeren.

Nu om dage fylder man måske et rum op, fordi man skal rejse langt for at købe den givne enhed, eller man bare ved, at man ofte får brug for det og andre afarter af det, så man lige så godt kan købe rigeligt af det, så man slipper for at rejse efter det så tit – så længe man selvfølgelig har råd til det.

I dette eksempel kunne det netop være i kraft af at skulle bruge stoffer til at sy med, så man danner sig et stofdepot derhjemme i alt fra måske et helt rum til blot en skuffe i en kommode.

Men var du klar over, at Stofdepotet også er navnet på et sted, hvor du kan købe rigeligt med stoffer?

Her kan du ligefrem får gode typer stof på tilbud i mange varianter, som du enten har brug for nu, eller som du gemmer på til senere, når du endelig får brug for dem.

Således kan man ende med et stort lager, eller depot om man ville, eller et mindre et af slagsen.