Når du først får en protese, kan det godt føles som noget af en omvæltning. Der kan du være i tvivl om, om det nogensinde bliver rutine for dig at have protesen siddende. Det skal det dog nok blive, men det kan selvfølgelig være rart for dig med nogle gode råd til, hvordan du kan leve med en protese. Dem kan du få her. 

Vi er blevet inspirerede af Tina Tandteknik. Det er en klinik i Ballerup. Leder du efter tandtekniker i Skovlunde, kan du dog også sagtens blive patient hos dem. Ejeren af klinikken Tina Islandi Ottesen har stor erfaring på området. Hun tager løbende på kurser, så hun kan dygtiggøre sig inden for området og sikre, at hendes patienter får adgang til den allernyeste teknik. Derfor er hun også den helt rigtige til at give råd om det. 

Pas godt på din protese

Når du får en protese, vil det selvfølgelig altid være naturligt for dig, at du passer godt på den. Et lille trick til at passe ekstra godt på den er, at du fylder vasken med vand, når du renser protesen. På den måde lander protesen blødt i vandet, hvis du taber den. Du kan risikere, at protesen går i stykker, hvis du taber den direkte ned vasken. 

Få foretaget et årligt eftersyn af protesen 

Når du har en protese, bør du få foretaget et årligt eftersyn af, hvordan den sidder. Din mund forandrer sig med alderen. Derfor kan det være, at din protese skal justeres for at passe ordentligt. 

Vær ikke for ivrig efter at fjerne genstridige pletter

Er der kommet pletter på din protese, skal du passe på med ikke at være for ivrig efter at fjerne dem. Bruger du for meget kraft eller for skrappe midler, risikerer du, at du kommer til at beskadige protesen. Lad i stedet din tandtekniker fjerne pletterne for dig.