Måske læser du nogle gange i aviserne, at nogle sportspersoner er blevet tvunget til at levere ikke bare deres præmier tilbage, som de har vundet, men også af sige sig den titel, der eventuelt er fulgt med, så den person, der eventuelt kom efter en, nu er vinderen, eller præmien helt udebliver at få en ejermand.

Det bliver en slags anti-ceremoni, fordi det ofte sker bag lukkede døre og snurende kameraer, mens den ellers folkelige ceremoni efter et sports-stævne jo ofte er noget med konfetti, glade sportsfolk, arrangerer med videre, der modtager en præmie.

Som bekendt er det også sjældent, at sportsfolk selv frivilligt leverer deres præmier tilbage, medmindre deres samvittighed virkelig nager dem, og det er det, som vi skal se nærmere på i det følgende.

For det er også i forbindelse med en efterforskning af begrundet mistanke eller en lækage, at man erfarer, at den givne, hidtil vinder har snydt for at vinde sin præmie.

Det er jo næppe en pokal fra Pokalbutikken, da der er tale om større events, hvor der bliver postet mange penge i dens slags events, megen omtale og sendt mange midler fra sponsorer – så der er meget på spil udover selve præmien, der er eftertragtet.

Måske benægter den givne sportsperson på stedet, men efter lidt tid hober beviserne sig så meget op mod vedkommende, at man lige så godt kan gå til bekendelse, hvilket da oftest sker.

Det kan være ved at have taget præstationsfremmende stoffer eller snydt på anden måde, der gav en en fordel, som de andre måske ikke havde.

Det er jo snyd.

I andre tilfælde forsvarer man sig med, at det er kutymen i denne sportsbranche, at “alle” folk gør det eller har gjort det før, så man er mere eller mindre lige om at snyde.

Men sådan skal sporten jo ikke afvikles, så hvis samvittigheden ender med at nage en for meget, så bekender de ofte deres synder.